Vil du være Jussi II, Harald?

Apropos det med at rejse langt for at nå en begravelse, så har Harald (og nu kommer jeg i tvivl, om jeg må afsløre dig - jeg laver en halvgardering og udelader alle efternavnene) et genialt dertil relateret  indslag i sin i skrivende stund skrivende (? er den det Harald? skrivende?? det håber jeg) roman, mere siger jeg ikke! men jeg glæder mig OG håber du skriver den ligeså godt, som du fortæller den, fortalte den den aften på Ölstúfan i Reykjavik. Han sagde også en anden ting, Harald, som jeg har tænkt på mange gange siden, som jeg så sent som gentagne gange hele dagen har tænkt på af helt åbenlyse årsager, som man vil genkende som helt åbenlyse, hvis man har prøvet at bevæge sig rundt i Island: Jeg tror godt man kan blive psykisk syg af de islandske landskaber, sagde han. Må jeg godt sige, at du har sagt det Harald? eller vil du også hedde Jussi? i så fald bliver du altså Jussi 2. Du har ganske sikkert ret, men for mit eget vedkommende har det indtil videre virket stik modsat: Jeg bliver psykisk opstemt og tilnærmelsesvis kureret for de værste af mine mentale slagmarker af de islandske landskaber med al deres voldsomhed og skønhed og hæslighed og skørhed, deres helt umanérlige skift og uforståelige udtryk, deres totale mangel på menneskelig logik.