tirsdag den 9. juli 2013

Den fortabte søn i Akureyri

Vi kom uanmeldt til Markus og Zane i Akureyri, de var netop på vej til Riga, jeg havde ikke set dem i tre år, sidst vi var her spiste vi en stor lammesteg og drak en masse vin sammen med Markus´netop ankomne forældre fra Bayern, Markus var stolt, for første gang siden han stak af fra Bayern som 17-årig for at læse filosofi og være boheme i Berlin, havde han præsteret noget forældrene kunne forstå: Han var blevet fastansat ved universitetet i Akureyri, havde købt hus og fået sin søn nummer tre. Det var en herlig aften, genforeningen med den tabte søn spredte varme og glæde. Dagen efter fik Markus' far en blodprop i hjernen og døde, helt ud af det blå. Det talte vi blandt andet om i går da vi stod røg ude i haven, siden sidst er Markus i øvrigt blevet professor og ejer af den ældste træbåd i Eyjafjördur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar