søndag den 21. juli 2013

Methe hedder stadig Methe - også i Andalusien

Der bliver kaldt, og jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Indtil videre er der ingen, der har spurgt om mit navn her i Andulusien, og derfor hedder jeg fortsat Methe - eller Mette, som min niece kalder mig. Jeg er stukket af, det er sandt. Jeg tror, jeg har prøvet at gøre umulige: at stikke af fra mig selv. Islandssagaen blev en halv saga, og det føles uforløst, men jeg var nødt til at tage hjem. Island, åh Island, jeg kommer tilbage, no doubt in my mind, og nu er jeg i Andalusien, Roquetas de mar, og hvad fanden laver jeg her? Jeg leger charterturist sammen med min niece. Vi bader og drikker sangria og spiser is og går langs strandpromenaden i en svær varme og drikker litervis af vand og tisser tilsvarende. Ventilatoren knirker over mig og truer med at falde ned, men vi tager chancen, fordi her ellers ville være ulideligt varmt. Det var der aldrig fare for i Island. Der blev vi glade, hvis solen skinnede, og det var 13 grader. I Island bærer man over med vejret og temperaturerne, fordi det er Island, og der er smukt, og sådan er det bare. Jeg ville gerne udforske Andalusien, være den gode besøgende, tage til Granada og se Alhambra, men jeg har ærligt talt ikke for mange penge efter at have føjtet flere lande og riger rundt inden for en måned, og to x tredive euro for at komme med bussen fra Roquetas til Granada og retur virker ikke realistisk på nuværende tidspunkt. Vi gik ud til den lokale borg, Castillo de Santa Ana, i dag. Ud over slet og ret at være en restaureret historisk bygning fungerer stedet også som udstillingsfacilitet. Det kunne have været interessant at dvæle ved, men jeg var i selskab med min knap 18-årige niece, så femogtyve minutters kultur blev det til. I morgen skal vi i et andalusisk storcenter og udforske den kultur. Det bliver sikkert en længere seance. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar