lørdag den 6. juli 2013

Røverkøbing og den sorte død

Ja, vi tog til Røverkøbing. Det var egentlig dén, eller snakken om den, at man kunne få et gratis hus, hvis man blot ville bo der, for længe siden, på forpulede og for dejlige Facebook, der lagde kimen til vores roadtrip. Vi tog til Røverkøbing, og det var ikke bare verdens ende, men verdens røvhul. Dér drak jeg den sorte død på et hotel, der lignede en has been fiskehal udefra. De havde meget travlt, men vi kunne da godt få fire gange torsk, to små portioner til drengene. Det tog mig en halv time at bestille noget alkohol; jeg spurgte efter mørk øl og fik en Black Death, Hanne skulle køre og drak vand. Symbolikken, ja den må man selv om, jeg synes, den er for tommetyk, som drivtømmeret langs den stenede og fucked up vej, vi forlod Røverkøbing ad. Vi ramte og blev ramt af sten og frygtede, at udstødningsrøret ville ryge sig endnu en tur; denne gang in the middle of everywhere. Klokken var 23.30 inden vi kørte ind på en campingplads til vores første - og måske eneste - teltovernatning. Hanne fik hjælp med at slå sit telt op af to nabocampere, fordi det blæste og hun stod med to grædende børn, jeg fik hjælp, fordi det allerede var lykkedes mig næsten at knække den stang, der skulle være i fodenden, og ikke havde lyst til at knække den i den anden ende også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar