tirsdag den 23. juli 2013

Varm sol over Reykjavik

Min anden esperanto-time kører sandsynligvis for fuld skrue med energiske finske evigt ansigts- og kropsvridende Katalyna-lærer, som jeg jo ikke som sådan har noget imod, faktisk må jeg indrømme, at hun er knalddygtig til det, hun har sat sig for: At få en 30-40 lysegrønne esperantister fra hele verden til at forstå de personlige pronominer, hilse på hinanden, sige deres navn, at de har det godt, uden at bruge et eneste ord fra andre sprog end Esperanto. I dag skulle jeg nok have lært at sige, at jeg kommer fra Danmark, (og jeg ville blive et eksotikum blandt det for længst grånende esperanto-guld  hvis jeg også skulle sige at jeg er 36 år) og det er derfor, Jussi allernådigst har givet mig børnefri et par timer, jeg ved ikke hvorfor det betyder så meget for ham, at jeg har pippet lidt om at lære lidt esperanto, måske fordi hans far er inkarneret esperantist og ville blive mere end lykkelig, hvis bare få dele af menneskeheden, der er født efter elektricitetens ankomst til Skagafjord, ville udvise verdenssproget en opmærksomhed, (men hvorfor gør han det så ikke bare selv, hva Jussi??) måske fordi han, og det er nok et faktum, hellere giver mig fri til fast definerede formål, som IKKE er fx at dalre rundt på havnen, smide jakken i solen, kigge på fiskerbåde og drømme om at møde en fisker med smag for verdenshavene etc etc (det kan bevises, at Jussi - og så har jeg ikke sagt for meget - aldrig har brudt sig om min hang til sværmeri og fra-realismen-løssluppen fremtidsmageri). Jeg gider simpelthen ikke sidde på endnu et begynderkursus og fortælle en hel masse forhåbentligt håbefulde mennesker - selv om Kim sagde at han ikke håber på noget, at målet er nået: esperanto er ikke en skøn idé eller et koncept, sagde han, det er en realitet, jeg kan rejse over hele verden med esperanto, få steder at bo, blive godt taget imod, jeg har 3-4-5-6-7 bands hvor vi spiller verdensmusik på esperanto - at man spiser frikadeller i Danmark (grundet den høje gennemsnitsalder på holdet ville man nu nok springe kluddermutter over, som ellers er en yndet aktivitet blandt sproglærere i Island opdagede jeg til min rædsel da jeg som højgravid uforvarende meldte mig til en sprogskole for at blive afledt fra plukveerne), min primære interesse for sproget ligger i visionen om retfærdig kommunikation og en pirrende nysgerrighed omkring store esperantister og spiritisters liv og levned og litterære frembringelser, som fx islandske Thorbergur Thordarssons "Stenene  taler" og "Brev til Laura" eller Martinus´(som jeg først er blevet opmærksom på i går på trods af at han er vokset op næsten præcist samme sted som jeg, og på trods af at jeg har interesseret mig for Swedenborg i mere end et år) "Livets bog " og "Det tredje Testamente". For at vise Jussi en vis respekt og taknemmelighed for min momentane frihed vil jeg straks tilegne mig de forventede færdigheder, før jeg dalrer videre ud ad kajen og sender bådene og bjergene drømmende blikke med jakken over armen:

Mi estas de danlando

En danlando ni mangis (jeg kan ikke finde ud af at sætte hatten på g'et, men der skulle være en sådan)
frikadeloj


Ingen kommentarer:

Send en kommentar