onsdag den 3. juli 2013
Her er Dagur døgnet rundt
heldigvis i højt humør nægter han at sove, sukker lykkeligt og pludrer bekræftende hver gang jeg igen løfter ham fra sengen til udestuen for at få mig endnu et glas rødvin, de andre er for længst forsvundet, bortset fra den tyske dame med strikhuen med øreklapper, hendes hvidhårede mor er gået til ro, og nu bunder hun den ene dåseøl efter den anden, uden for vinduerne, ryger, vi begge, Dagur indhyllet i lammeskind, das ist doch wunderschön, wunderschön, solen er dykket ned under havoverfladen, de yderste sneklædte bjerge oplyses af en klat lyserøde skyer, dagslyset ved midnat er mat men ikke i nærheden af væk, fuglekoret har indskrænket sig til regnspovernes triller, enkelte rødbens hysse plyt-plyt, rensdyrene hopper gennem det limegrønne græs med hævede sorte vinger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar