Kims mor løb fra Kims far og en sporvogn i Gdansk

Det gik således til i Gdansk i 1957, at Kims mor, der på denne tid endnu var ung og ikke-mor, gik forbi et skilt - eller måske løb hun, det var noget hun yndede, det tror jeg faktisk hun gjorde, hun kom løbende hen ad fortovet og snublede så simpelthen over det ene skilteben som på grund af en produktionsfejl ragede længere ud end på de fleste skilte (produktionsmidlerne var overtaget af staten, og staten var i lommen på Sovjetunionen og Sovjetunionen tillod kun sine allierede knappe midler til den slags ikke-aggressiv produktion som man fejlagtigt anså skilte for tilhørende) - der gjorde reklame for et Esperanto-kursus. To år senere havde hun lært en hel del og var i øvrigt slet ikke uinteresseret i de unge mænd, der kom til byen fra hele verden for at deltage i årets Ungdomskongres for Esperantister. Kims far, som på denne tid endnu ikke var Kims far, var blandt disse unge mænd, og da han en dag kom gående hen ad gaden, genkendte han på-dette-tidspunkt-endnu-ikke-(men-vi-nærmer-os)Kims-mor, og han forestillede sig at han lige kunne imponere hende ved at løbe efter en sporvogn (wtf?), det tog hun som en udfordring og overhalede rask væk både mand og sporvogn, og det syntes han alligevel var utroligt, og det syntes hun også, og siden har de altid talt om det og sikkert også en masse andet - for eksempel hvem der nu skulle putte lille Kim, eller skifte hans ble eller smørre hans madpakke eller betale hans studiegæld - på Esperanto, som således blev lille Kims og senere lidt større Kims og nu fuldvoksne Kims modersmål. Se det var en (næsten) sand historie fra virkelighedens verden.