tirsdag den 30. juli 2013

Morgenblabla (single-livets glade morgenhobby)

Det er gået overraskende godt med musikken taget i betragtning, at jeg hverken har dj- eller køreerfaring (bortset fra én Islands-runde), jeg kørte i stilhed gennem tomme gader i Reykjavik kl halv seks, fyldte tanken på n1 før afkørslen til Grafarvogur, så satte jeg Rolling Stones: The London Years på, og det var helt klart det rigtige hele vejen til Selfoss som jeg i mit vægelsind og modvilje mod  faktisk nåede at køre igennem før jeg fik standset både afis gamle og Rolling Stones, så satte jeg Kinks på, men det var helt forkert, jeg opdagede det med det samme og standsede efter bare ti meter, fandt en blandet klassisk, hvor særligt Vivaldis årstider gjorde mig godt, sådan gik den næste time, i forholdsvis afslappet tilstand og relativt afbalanceret natur - havde jeg haft en kop grøn te havde jeg også drukket den -  så var jeg ved at falde i søvn og fandt en blandet rock med Oasis, Bryan Ferry, Portishead, Cold Water Flat m.fl og det må jeg til min ros sige var rigtig godt valgt. Jeg kom til Vík før kl 8, de første 200 km tilbagelagt, den længe ventede morgencappucino såvel som Hotel Lundi, hvor jeg indtog den, var en stor skuffelse. Nu kører jeg sgu igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar