Småborgerlige, forfængelige og materialistiske tanker

Der stod en tyk turist i Frelsens Hærs genner og nægtede at give 1000 islandske kroner (50 kr.) for den turkise flyverdragt, jeg straks genkendte som mit kære eje under min højgraviditet med Dagur den forbandede vinter i Reykjavik. Jeg tog det meget personligt og var det ikke for mit betændte ansigt ville jeg have sagt noget om et eller andet, patina måske, retro eller pengene går til et godt formål, hvis nu du drikker en øl mindre i aften Mister, men jeg betalte bare for de sorte sko med hæl, jeg var kommet for at finde, de kostede også en 50'er, og de er ikke særligt pæne, eller jo, men de er ikke særligt fede, de er sorte, høje og pæne, og det er det de skal være til oldefars begravelse, og så går det op for mig, mens jeg slæber mig op ad Vesturgata og føler mig trist over turistens nedvurdering af min gamle flyverdragt (da jeg besluttede, at den skulle til genneren og ikke med til DK, følte jeg faktisk at jeg ofrede noget, og jeg sagde til mig selv (og til den) at den jo ville komme en anden til gavn, og nu hænger den så bare dernede i gennerens kælder, hvor jeg foretrækker at forestille mig, at den ikke har hængt lige siden sidste forår, men dog været en anden i hænde og har gjort en anden lykkelig hele sidste efterår og vinter), at jeg jo slet ikke har brug for de sorte pæne sko, da jeg jo ikke skal med i kirken, fordi jeg jo skal passe drengene, fordi vi jo ikke kender nogen i Eskifjordur som ikke skal til begravelsen, fordi der jo nok ikke findes nogen i Eskifjordur som ikke skal til begravelsen, Nå. Men på den anden side: man ved aldrig om der pludselig springer en huldurbarnepige ud af en sten, og så ville jeg stå der uden sorte sko, hvis ikke jeg havde været igennem det som jeg lige har været igennem, og som jeg ærlig talt er lidt påvirket af, og det ville være helt umuligt at møde op i kirken i mine hvide kawasaki, som altså er pæne og hvide nok og passer ok til kjolen, hvis jeg tager de flimrende nylonstrømper på, og det ville være fint til begravelseskaffen, som jeg faktisk glæder mig lidt til (der var et kagebord uden lige til Jussis farmors begravelse, jeg har aldrig set så mange forskellige store lækre flødeskumskager på ét bord, og de slap aldrig op selvom der var 4-500 mennesker, heriblandt en mand med en klo, hver gang man netop havde bemærket svind i en kage man endnu ikke havde smagt blev der båret to nye ind før man nåede hen til bordet (som man ellers altid stod nær) og det må være sådan det var i Valhal tænkte jeg), men det er nu alligevel lidt ærgerligt, at de ikke er rigtigt fede de sorte der, faktisk slet ikke, i bedste fald pæne og neutrale, der er bare det ved det, at der kommer en del af Jussis fætre og kusiner og kærester som jeg aldrig har mødt før, og som jeg har på fornemmelsen er ret cool, og så ville det jo egentlig være cool, hvis jeg også kunne signalere en vis coolness, åh gudjøsses skal jeg virkelig beskæftige mig med den slags, åbenbart, hvad bliver det næste, skal jeg også købe læbestift? Nu skal jeg i hvert fald ud og købe de batterier til afspilleren og så skal jeg over og rode i Jussis cd'er i kælderen på Drafnarstíg, og det slår mig (som en DON-hammer) at jeg vist nok tog alle Bowie og Dylan og Velvet Underground og sikkert også Kinks og Credence med til Danmark sidst, og det ville virkelig være forbandet, hvis det virkelig er sådan.