Jeg bryder mig helt ærligt ikke om den insisterende/påtrængende/arrogante selvfølgelighed nogle mennesker bruger engelsk med. Kunne man dog ikke forvente, at folk lærte sig noget ala følgende på det lokale sprog, når de rejste ud i verden (eller fik det skrevet på en seddel) (i stedet for som den englænder, der affødte min harme tidligere idag, da jeg var oppe for at købe et par sokker i Akureyris Røde Kors, at tale højere og langsommere WHERE CAN I TRY IT ON til den gamle dame, som tydeligvis ikke forstod engelsk, med en attitude som var det hende, der var noget galt med):
"Det er med skam, jeg må tilstå, at jeg hverken har ikke formået at tilegne mig dit sprog eller det internationale hjælpesprog Esperanto, og jeg ved det er en ringe erstatning, at jeg taler det imperialistiske verdenssprog engelsk. På trods af det åbentlyst uretfærdige - og jeg forstår: for mange direkte ubehagelige - i at kommunikere på dette såvel den gamle som den aktuelle verdens overtyrannis tungemål, er det alligevel mit håb, at du vil og kan gøre mig den store tjeneste, som følge af min store dorskhed/ignorance og/eller lavere begavelse, at besvare mit allerydmygste spørgsmål: Where can I try it on?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar