Næsen fuld (en hyldest)

En anden ting jeg gerne berettter om det store skøre-skønne hus og dets folk er, at det er et meget ÅBENT hus ikke så meget i forstanden, at det trækker fra alle vinduer, eller at dørene altid står åbne fordi alle havnens børn konstant løber ind og ud, mens Markus råber at han har næsen fuld (det siger man åbenbart på tysk) og vandet står ud i fede stråler fra sprungne vandrør i kælderen, eller at taget lækker så der står spande, der IKKE MÅ FLYTTES spredt over gulvet og på reolen i soveværelset og på drengenes værelse, men mest af alt forstået som et åbent meget VELKOMMENDE hus, hvor man kan komme og bo, både når familien er der og når de er på lange varme sommerferier i Zanes fars jagthytte ved en stor sø i en dyb lettisk skov, hvor dagens vanskeligste opgave består i at vælge om morgenmaden skal suppleres med jordbær eller vandmelon og hvem der skal plukke og skære den eller dem. Og når man stadig er der, eller igen, når de vender hjem, og man har venner til kaffe eller boende i huset, siger man: “I just invited some people” og Markus siger “GOOD, you  can tell them there is dinner at six.”