Om dengang Thorbergur var gravid 1

(Her er en lille bid af Thorbergur Thordarssons "Brev til Laura" som er en skøn sær blanding af hans tanker, forestillinger og episoder fra hans sandsynligvis virkelige liv. Jeg har oversat i en smule hast - fordi det føles som om det haster - og også derfor kan det, som jeg nu alligevel præsenterer jer for, kun blive en bleg afskygning af den originale geniale udgave. Denne episode omhandler Thorbergurs "første erfaringer udi fysiologi" og finder sted "lang tid før konfirmationen":)

Det var en smuk sommerdag på græsmarkerne. Jeg var ved bækken i bakkerne bag gården. Så kom den overbevisning til mig som et lyn fra en klar himmel, at jeg var blevet gravid. Jeg begyndte at undersøge mig selv. Jeg følte, klemte og befamlede. Jeg fandt at alt pegede på, at dette ikke bare var en forestilling. Kvinder synes dette er sjovt. Det er deres område. Jeg vil heller ikke sige, at jeg blev forskrækket. Jeg har læst ni sprog, og jeg har samlet ord i otte år. Alligevel har jeg ikke ord eller talemåder, som kan give nogen ide om mine sjælekvaler. Jeg kan bedst sammenligne med de lidelser som overgår fordrevne sjæle, som forsynet har dømt til at stå på hovedet i kogende svovlkilder fra al evighed til evighed. Og alligevel er denne sammenligning alt for præstelig til, at du kan forestille dig, hvordan jeg havde det i mit bryst.

Jeg turde ikke nævne denne vanære for noget menneske. Des ubæreligere blev mine lidelser. Jeg tæredes op af afsky og rædsel. At dette skulle overgå netop mig! For hvad skulle jeg stakkel bøde? Jeg begyndte at hade de andre børn som ikke havde udstående maver. De kunne rigtig lege som unglam i sommerbrisen. Jeg alene måtte slæbe mig frem i højgraviditetens adstadige tempo.

(Der kommer mere. Vent!)