islandsk kødsuppe, bibliotek og banankage.

Jeg har hørt, at Island har det højeste antal boghandlere pr. indbygger end noget andet land. Der er tillige et fint bibliotek i en ikke så stor fjordby som Eskifjordur. I går fik jeg lov til - på mit glatte ansigt - at vade ud derfra med fem bøger: Ditte Menneskebarn vol. 1+2, Mutter Courage etc., Animal Farm og The Pearl. Jeg tilskrev det tillid. Det var i lige så høj grad et spørgsmål om, at jeg var i selskab med sønnen til bibliotekarens bedste veninde, erfarede jeg senere, da vi var inviteret til islandsk kødsuppe hos veninden, der også er Hannes tidligere svigermor.

Islandsk kødsuppe, mit første traditionelle islandske måltid. Jeg kunne straks smage, at suppen var lavet på lammefond (lam, ged og får er ikke mine favoritter udi kød, mælk, yoghurt og ost), men jeg vil sige, at jeg efter et par skefulde så stort på det med lammet og spiste løs af det velsmagende måltid. Kødet blev serveret ved siden af suppen, det samme gjorde kartofler og roe. Det kom sig ikke så nøje, om man puttede tingene ned i suppen eller spiste dem ved siden af. Jeg gjorde lidt af hvert.

kl. 10 i formiddag stod en forventningsfuld Björn i døråbningen og sagde: i dag skal vi bage! Og det var sandt. Jeg havde lovet ham, at han måtte være med til at bage banankage, og hvad man lover, skal man holde. kl. 13 var delegationen med fætter Kåre, May og den lille Saga nået frem. Så var dén kage en saga blot.